- Privat pasningsordning
Børnehuset Solsikken er en privat pasningsordning for børn i alderen 10 måneder til 3 år.
Jeg har på nuværende tidspunkt en lille gruppe på 4 børn, hvilket giver en rolig hverdag og med masser af tid og opmærksomhed fra mig til hvert enkelt barn.
OBS: Pr. 1/3 2027 tilbyder jeg kun deltidspladser. Der vil jeg holde lukket om fredagen, ellers ser åbningstiderne for resten af ugen ud som i dag.
Jeg hedder Berith. Jeg er årgang 1972. Jeg bor i Virklund med min (næsten) voksne søn Asger (2005).
Mine to andre børn Magnus (2000) og Mathilde (2002) er flyttet hjemmefra.
Vi har også en lille hund, Chili, som er en blanding af alt mulig godt. Chili er meget ivrig, når der kommer folk på besøg, derfor er den lukket inde i forbindelse med, at der kommer forældre for at aflevere/hente børn, men ellers er hun sammen med børnene noget af tiden, og der er hun helt rolig.
Jeg har sammenlagt været kommunal dagplejer i 6 år. De seneste 4 år i Silkeborg Kommune.
1. marts 2023 startede jeg min private pasningsordning, hvilket jeg er meget glad for.
Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har dermed meget fokus på børns sundhed i et helhedsorienteret perspektiv. God trivsel er grundlæggende for al læring og udvikling, derfor er det prioritet nummer 1 for mig.
Jeg har desuden Silkeborg Kommunes dagplejeuddannelse.
I er altid velkomne til et uforpligtende besøg ved os i Børnehuset Solsikken, så I kan danne jer et indtryk af os og Børnehuset Solsikken.
Se flere billeder på Facebooksiden Børnehuset Solsikken